Baggrund

Denne side indeholder

  • en redegørelse for de religiøse, filosofiske og videnskabelige, herunder sociologiske, psykologiske og ledelsesteoretiske, ideer som Vi-partiet har studeret, analyseret og sammenfattet til nærværende undervisningsmateriale
  • en redegørelse for Vi-partiets egen idé, nemlig viismen

Undervejs i læsningen af disse redegørelser bør man have Vi-partiets konklusion i baghovedet, nemlig at der i alle menneskehedens ideer findes en række fællestræk:

  1. Målet er at sikre individets og fællesskabets overlevelse og lykke.
  2. Der beskrives nogle uomgængelige og ødelæggende vilkår, som vi skal lære at håndtere, nemlig vores instinkter, især seksualdriften, vores følelser, vores selviskhed og vores uvidenhed.
  3. Den udvikling, som vil sikre vores overlevelse og lykke, beskrives som en opadgående bevægelse.
  4. Lykke og overlevelse afhænger af, at man vedkender sig en idé om et større fællesskab.

De religiøse ideer

Den mellemøstlige idé
Den mellemøstlige, religiøse forståelse fra ægypterne til Muhammed beskriver et menneskeliv, der foregår på jorden med Himlens Gud ovenover og med Djævelen og hans Helvede nedenunder. Mennesket skal med Guds vejledning lære at fravælge Djævelens fristelser og kødets lyster og leve et retskaffent liv.

Den vediske idé
Hinduismen og buddhismen har sit udspring i Indien i den præ-hinduistiske kultur, som er beskrevet i Vedaerne. Vedaerne er en samling af skrifter, der beretter om livets skabelse, om guderne og om menneskets liv.

Fra denne kultur kender vi chakra-systemet, som beskriver energifelter i menneskets krop. Chakraerne styrer vores kroppe på godt og ondt, men man kan, fx ved hjælp af yoga, komme i kontakt med energierne og ændre dem og dermed på sit liv.

De syv chakras har følgende betydning startende nedefra:

1.Vores livsenergi, 2.Vores seksualenergi, 3. Vores selvkontrol, 4. Vores kærlighed, 5. Vores udtryksevne, 6. Vores fornuft og 7. Vores forbindelse til det guddommelige.

Vi ser her, at livsenergien og vores seksualitet befinder sig ”nederst”. Denne, vores dyriske del, er adskilt fra de ”øvre”, finere dele af vores liv, nemlig kærligheden, vores kommunikation med omverdenen, vores fornuft og vores indsigt i os selv som guddommelige væsner.

Kierkegaard
Den danske filosof og teolog, Søren Kierkegaard, formulerede sin egen udviklingslære. Jævnfør denne lære skal vi udvikle os fra at være ”spidsborgere”, dvs. fra at blindt at gentage, hvad vi har lært, til at erkende os selv som sande kristne.

Vejen, ad hvilken vi skal udvikle os, går for Kierkegaard over fire trin:

  1. Tilværelsen som spidsborger
  2. Den æstetiske udfordring
  3. Den etiske udfordring
  4. Livet som sand kristen

Det æstetiske omhandler det sanselige og det kødelige, dvs. alle vores begær og drifter, og det etiske handler om retfærd og retfærdighed, altså vores opførsel. Forlader man sit trygge liv, og lærer man at tøjle sine drifter og at opføre sig godt, så bliver man lykkelig.

Kierkegaards udviklingsmodel passer sammen med den marxistiske udviklingsmodel. Kirkegaards spidsborgere er Marx’ feudale undersåtter, og den egentlige udvikling i Kierkegaard forståelse sker som individets individuelle stillingtagen hos Marx.

Det indiske kastesystem
Fra indien kender vi kastesystemet, der består af fire hovedkaster:

  • Brahminerne, der var præster
  • Adlen, der var krigere og magthavere
  • Borgerne, der bedrev håndværk og handel
  • Arbejdere, der tjente andre

Stændersamfundet
Parallelt med det indiske kastesamfund kender vi fra Europa stændersamfundet. Denne forståelse beskriver en samfundsorden med fire “stande” eller samfundsklasser.

  1. Kongemagten
  2. Kirken
  3. Adlen
  4. Bønderne

De filosofiske ideer

De filosofiske ideer kan langt hen ad vejen beskrives som det antikke grækenlands ideer, og her skal nævnes tre ideer, som har haft betydning for Vi-partiets arbejde:

Sokrates’ idé

Sokrates, hvis navn på forunderlig vis betyder “Fællesskabsskaber”, altså so (af social) + krat (af kreator), har lagt navn til den sokratiske dialog. Hans idé var, at man ved at tale sammen kunne blive klogere og således finde løsninger til fælles gavn.

Som bekendt nægtede hans naboer at blive klogere og dømte ham derfor til døden.P

Platons idé

Platon er opfinderen af begrebet “idé”.

Ifølge ham var der “bag” realiteternes, altså den virkelige, fysiske verden en verden af ideer. Disse ideer skulle jævnfør Platons forståelse være som en art arkitekttegning, som virkeligheden var skabt ud fra.

Aristoteles’ idé

Aristoteles havde et begreb, som han kaldte Phronesis.

Ordet phronesis udtales ”fronesis” og betyder fornuft. Ordet er i familie med det græske ord phren, som også betyder fornuft, og som kendes fra frenologien, altså den videnskab, hvor man ved at kigge på et menneskes kranium mener at kunne beskrive personens intelligens og personlighed.

Den fulde betydning af ordet phronesis får man dog først, når man sætter et a- foran ordet. Herved opstår ordet afronesis, altså ”ufornuft” eller ”dumhed”. Man kan nu skimte datidens grækeres mening om dem selv og ikke mindst om mennesker fra Afrika med afrohår samt om mennesker, der tilbeder Afrodite eller indtager afrodisiaka, nemlig at de var vilde og uciviliserede og befandt sig på et niveau langt under grækernes ophøjede kultur.

De videnskabelige ideer

De sociologiske ideer

Vi-partiet bekendt findes der kun én sociologisk teori, som beskriver samfunds opståen og udvikling, nemlig marxismen.

Marxismen
Karl Marx’ idé er allerede beskrevet under Fuldt Pensum

Psykologiens ideer

Freud
Psykologiens fader, Sigmund Freud, lavede en model over menneskets sind, som på mange måder minder om Aristoteles’ forståelse. Modellen er velkendt under navnet: Freuds æggemodel.

Ifølge Freud består vores sind af en underdel, Id’et, som rummer vores instinkter og følelser, altså handlinger som vi har mindre kontrol over. Overdelen består af et Jeg og et Overjeg, hvor Jeg’et tager beslutninger i samarbejde med Overjeget, som er vores fornuft.

Igen ser vi en idé, altså en livsforståelse, der skelner mellem det lave, kødelige, kropslige og jordiske og så det høje, fornuftige og gode.

Maslow
Blandt andre psykologiske ideer finder man Abraham Maslow’s Behovspyramide fra 1943. Behovspyramiden er en model, der viser menneskets behov i en rækkefølge, startende nedefra, hvor vores grundlæggende behov, såfremt de er blevet dækket, vil give plads til opfyldelsen af ”højere” behov.

Med start nedefra har vi fem behov:

Igen ser vi en idé, der viser, at mennesket nederst består af en krop med en række fysiske behov, og at vi, såfremt vores behov er opfyldt, stræber efter at skabe et liv i harmoni med omgivelserne.

Ledelsesteoriens ideer

To amerikanske professorer i ledelse er et studie værd:

Larry Greiner
Larry Greiner beskæftiger sig organisationsudvikling, og i sin model fra 1972, The Five Phases of Growth, viser han, hvilke faser som en organisation skal gennemgå for at vokse. Det er underforstået, at en organisation, som ikke vokser, går til grunde, og da man må betragte et samfund som en organisation, så er LG’s tanker værd at dvæle ved.

  • I Fase 1 skal man forestille sig, at livets skaberkraft, Creativity, blot er til stede. Ressourcerne hænger frit tilgængelige foran næsen på hver eneste af os, og det bliver de passivt ved med.
  • Fase 2 indledes med, at nogen sætter et mål, Leadership. Nu er Organisationens 1.Trin skabt, dvs. at et antal personer benytter ”livets skaberkraft” til det samme mål, Direction.
  • I Fase 3/Organisationens 2.Trin påtager medlemmerne sig selvstændigt ansvar, Autonomy, for de opgaver, som lederen har fastsat, Delegation.
  • I Fase 4/Organisationens 3.Trin sørger organisationens leder, Control, for at organisationens medlemmer arbejder sammen, Coordination.
  • Endelig i Fase 5/Organisationens 4.Trin afstemmer ledelsen, Red tape, samarbejdet med omgivende organisationer, Collaboration.

Man skal forstå, at en organisations, fx et samfunds, vækst er afhængigt af at medlemmerne har de rette kompetencer. Organisationens overlevelse afhænger således af, om den uddanner medlemmerne til kunne tænke kritisk og selvstændigt at kunne tage ansvar.

Richard Whittington
Richard Whittington beskæftiger sig med ledelsesformer, dvs. med hvilken type leder/hvilke typer ledelse, som virksomheder på forskelligt udviklingsniveau har brug for. Da man kan betragte et samfund som en virksomhed, så er RW’s tanker værd at overveje.

RW opererer med to sæt modsætninger

  1. Processer, som enten kan være gentagelser (bevidst planlagte) eller nye (opdukkende)
  2. Mål (Resultater), hvor man enten kan have ét mål (overskudsmaksimering) eller flere forskellige mål.

I dette krydsfelt beskriver RW fire ledelsesformer (Strategiske perspektiver), nemlig Evolutionær, Klassisk, Proces og Systemisk.

  1. I den evolutionære ledelse er en idé tilfældigt dukket op, og det handler om umiddelbart overskud.
  2. Den klassiske ledelse handler også om et umiddelbart overskud, men her gentages ideen, og aktivitet kan uddelegeres til medarbejderes autonome udførelse.
  3. I procesledelsen inddrages nye ideer, der kan forbedre arbejdsprocessen, som så bliver kompleks med flere mål.
  4. I den systemiske ledelse, der beskriver planlagte, komplekse processer, har hver enkelt medarbejder opnået forståelse for virksomhedens samlede processer, og de arbejder selvstændigt og koordineret med resten af virksomheden og omgivelserne.

Whittington mener således, at en virksomhed starter med én person, lederen, som får en idé. Undervejs i virksomhedens vækst må lederen uddelegere stadigt større dele af ansvaret til medarbejderne, som til sidst vil arbejde selvstændigt ud fra en idé om virkesomhedens formål og behov, altså det som også kaldes “tillidsbaseret ledelse”.

Det skal tilføjes, at lederens mulighed for at lede afgøres af medarbejdernes kompetenceniveau og villighed til at påtage sig ansvar, men dette er så også netop lederens primære opgave, nemlig at sørge for at medarbejderne har de rette kompetencer og især den rette forståelse af virksomhedens formål.

Vi-partiets idé: Viismen

Vi-partiet mener:

  1. Menneskeheden har brug for en ny idé
  2. Utopia, altså vores begreb for et fremtidigt idealsamfund, er kun utopisk, fordi vi mangler at formulere vejen dertil, og det gør Vi-partiet
  3. Den idé, som skal samle menneskeheden, ligger lige for vores næser og er et resultat af fornuft og logik

Vi-partiet kalder sin idé for “viisme”, altså ideen om, at hele menneskeheden er et stort “vi”. Vi-partiet prædiker den, og her følger en redegørelse:

Redegørelsens forudsætninger

Vi-partiet har taget udgangspunkt i Platons definition af idé-begrebet, men har tilføjet yderligere to definitioner:

  1. Fælles for alle ideer er, at de giver tre svar på livets store spørgsmål:
    1. En skabelsesberetning, dvs. en forståelse af hvordan livet startede
    2. Et verdensbillede, dvs. en forståelse af hvad vi er, og hvilke muligheder vi har
    3. En vejledning i hvad vi skal gøre for at blive lykkelige
  2. Man kan betragte alle ideer ideologisk, dvs. ud fra videnskaben om ideernes opståen og sammenhæng. Denne forståelse fortæller os, vi udvikler vores ideer undervejs i livet, og at vi kan forholde os til os selv og træffe valg, der sikrer, at vi selv og alle andre bliver lykkelige.

Ideerne på de fire udviklingstrin

Når der i det følgende omtales “fire udviklingstrin”, så henvises der til Vi-partiets fortolkning af Karl Marx’ model for samfundsudvikling.

De fire typer skabelsesberetninger

  1. Naturfolkenes skabelsesberetninger fortæller med små variationer om to dyr, fx en ræv og en edderkop, som skabte verden ud af ingenting. Overgangen til de teistiske skabelsesberetninger er glidende, og blandt disse overgangs-skabelsesberetninger ses fx de nordiske, græske og vediske myter.
  2. Den mest udbredte teistiske skabelseberetning er 1. Mosebog. Generelt berettes om én skabergud, som skaber verden.
  3. For nogle hundrede år siden opstår en ny skabelsesberetning, nemlig den videnskabelige. Ifølge denne er livet opstået som en tilfældighed kaldet Big Bang.
  4. Den nyeste skabelsesberetning har intet navn, men kunne kaldes den spirituelle, den logiske eller den viistiske skabelsesberetning. Denne beretning bygger videre på Big Bang-beretningen, og jævnfør denne beretnings logik, så var der et “intet” før Big Bang. Dette “Intet” er Gud, og da alt, som skabtes ved Big Bang, er skabt ud af Gud, så kan jeg om mig selv sige: “Jeg er Gud!”

Vores skabelsesberetning, dvs. den første del af vores idé, er af stor betydning, for den danner grundlaget for vores verdensbillede.

De fire typer verdensbilleder

  1. I det animistiske verdensbillede er alt gennemstrømmet af en ”ånd”, som findes i planter, dyr, ting og mennesker. Man kan tale med “Ånden” og således sikre sin egen overlevelse og lykke.
  2. I det teistiske verdensbillede findes der en gudeverden og en menneskeverden. Guderne kan vise sig for mennesket, og de stiller mennesket opgaver. Løser mennesket ikke opgaverne til gudernes tilfredshed, så kan guderne finde på at drille eller straffe, og så må mennesket formilde guderne med bønner og ofre.
  3. I det videnskabelige verdensbillede findes ingen gud, kun tilfældigheder. Mennesket er alene og må selv lave reglerne, selv skaffe sig fornødenheder og selv dømme.
  4. I det viistiske verdensbillede er vi “Ét med alt”. Jeg er mig selv som individ, men jeg er også dig, du er også mig, og vi er forbundet med alt. Jeg er Gud, du er Gud, og vi er Gud.

Vores verdensbillede, dvs. den anden del af vores idé, er ligeledes af stor betydning, for den danner grundlaget for vores vejledning, altså den vej, som vi følger for at skabe lykke.

De fire typer vejledninger

Overordnet findes der fire forskellige vejledninger:

  1. Den animistiske lære fortæller, at du skal skabe harmoni med din omgivelser, fx ved at takke det dyrs ånd, som du netop har dræbt, eller det træ, som du netop har fældet.
  2. Den teistiske lære fortæller, at du skal tro på de profeter, der har talt med guden og nedskrevet gudens befalinger.
  3. Den videnskabelige lære fortæller, at du er din egen lykkes smed, at dine behov er din personlige vejleder, og at dine behovs tilfredsstillelse er målet.
  4. Den viistiske lære fortæller, at alt omkring dig er dig, og at du bliver lykkelig ved at gøre dine omgivelser lykkelige.

Vores lære, dvs. den sidste del af vores idé, har også stor betydning, for det er med den i hånden, at vi forsøger at løse de problemer, som vi møder, og det er i valget af løsninger, at vi oplever uenigheder med andre mennesker.

Viismen er altså en idé, der fortæller, at vi selv er skabere af livet, at vi er ét med alt og hinanden, og at vi bliver lykkelige ved at gøre hinanden lykkelige.

Ideer betragtet ideologisk

Vi-partiet påstår, at Vi-partiet, med filosofisk udgangspunkt i Platons forståelse af sammenhængen mellem idé og realitet, har videreudviklet sociologien, altså videnskaben om samfundsudvikling, og således både skabt den en videnskab, nemlig ideologien, dvs. videnskaben om ideernes udvikling og sammenhæng, og formuleret en ideologisk teori, dvs. en idé. Vi-partiet påstår, at vi ved hjælp af ideologien kan betragte de forskellige ideer i samfundet og på den baggrund vælge en ny idé som grundlag for det samfund, som vi ønsker at skabe.

  1. I Natursamfundet er vi animister, for overlevelse sikres gennem at være i harmoni med naturen.
  2. I Nationalsamfundet er vi nationalister, for overlevelse sikres gennem nationen.
  3. I Individsamfundet er vi individualister, for individet tager selv ansvar for sin overlevelse.
  4. I Fællesskabssamfundet er vi humanister/ viister, for overlevelse sikres ved at sikre hinanden.

Påstand om viismen som løsning

Vi-partiet påstår, at der findes en idé, som vi mennesker skal favne, hvis vi vil skabe fremtidens samfund. Vi-partiet kalder denne idé ”viisme” og har formuleret en beskrivelse af den:

Skabelsesberetning
Vi er Gud, og vi skaber selv livet. Teorien om Big Bang, altså videnskabens skabelsesberetning, fortæller, at universet først ikke fandtes, så startede som uendeligt lille, og at det siden er vokset til uendeligt stort. Konsekvensen er, at du og jeg er direkte forbundet til og ét med både skabelsen og det “Intet”, der var før. Vi er derfor ét med alt.

Verdensbillede
Vi er ét med alt, og i des højere grad vi indser dette, vil vi forstå, at alt, hvad vi ser og oplever, er en del af os selv. Alt, hvad vi oplever som godt eller dårligt, er noget som vi, i kraft af vores forbundethed via skabelsen, skal håndtere, som handlede vi mod os selv.

Vejledning
Vi bliver lykkelige af at hjælpe hinanden, for det er os selv, som vi hjælper.

Hvad skal du gøre?

Du skal lave Vi-partiets Øvelser, så du kan lære at været et godt menneske.