Teori

Forord

Dette er Vi-partiets bog, og den beskriver, hvordan man skaber fred, velstand og hygge, altså lykke. Formålet med bogen er således at udbrede denne viden, så vi mennesker sammen kan overkomme vores uenigheder og målrettet skabe lykke for hele menneskeheden.

Bogens præmis er taget fra Platon, som mente, at vores realitet er realiseringen af vores ideer. Bogen tager denne forståelse et skridt videre og påstår, at hvis vi er i krise, så må vi udskifte vores idé for således at realisere en ny og bedre realitet.

Bogen bygger på sociologien, altså videnskaben om samfundsudvikling, men herpå bygges et stillads til en helt ny videnskab, nemlig ideologien, altså videnskaben om ideernes udvikling. Ideologien formuleres parallelt med sociologien som en udvikling, hvor vi som enkeltpersoner og som samfund går op ad en trappe med fire udviklingstrin, oplever tre kriser og opnår tre forbedringer.

Bogen er i sig selv en påstand, som er til debat og må godtages eller forkastes, men det er min forhåbning, at kan vi lære noget af at debattere bogens påstand.

Thomas Larsen, København 30.11.2022

Bogens præmis

Grundlaget for bogens undersøgelse og sammenligninger på tværs tro, filosofi og videnskab er begrebet ”idé”. Ideer kaldes i daglig tale for “-ismer”, fx socialisme, liberalisme, katolicisme, fascisme og så videre.

Det er den græske filosof Platon, som er ophavsmand til dette begreb, og han mente, at vi har en slags mental arkitekttegning, altså en idé, som vi bygger vores liv efter. Synonymer for idé kunne være livsforståelse eller kultur, men vores idé afgør på alle måder, hvordan vi oplever livet, tænker og handler.

Bogens undersøgelse fører til den konklusion, at ideer kan beskrives ideologisk, altså som videnskaben om ideerne. Jævnfør konklusionen kan man fremsætte en ideologisk teori, som beskriver, hvordan de forskellige ideer forholder sig til hinanden, og man kan foreslå ideologisk baserede løsninger, hvilket denne bog gør som afslutning.

Forbehold

Denne bog lever ikke op til at kunne kaldes videnskabelig, og bogens påstand om at have skabt en ny videnskab, Ideologien, må behandles med den nænsomhed, hvormed man omplanter et spiret frø om til en større potte. Den ideologiske videnskab bygger i nærværende form på ”mønstergenkendelse”, dvs. på en personlig oplevelse af at kunne genkende gentagende mønstre.

Ideologien skal således betragtes som en ny videnskab, som vi som menneskehed skal værne om og udvikle. Det, som beskrives i denne bog, er almen viden, og alt materiale findes frit på internettet.

Læsningen af bogen

Bogen består af tre dele:

  1. En analyse af menneskehedens mange ideer,
  2. en konklusion, hvor ideerne sammenfattes til en ideologisk teori, og
  3. en perspektivering med eksempler på, hvordan bogens ideologiske teori kan bruges til at forstå verden.

For at lette forståelsen ved gennemgangen af menneskehedens mange ideer bør man på forhånd kende bogens delkonklusioner:

  • Alle ideer har nogle fælles træk:
    • Målet er at sikre individets og fællesskabets overlevelse og lykke.
    • Ideerne er skabt af mennesker og forklarer, hvordan livet fungerer, så vi har en mulighed for at navigere.
    • Der beskrives nogle uomgængelige og ødelæggende vilkår, som vi skal lære at håndtere, nemlig vores instinkter, seksualdriften, vores følelser og vores selviskhed.
    • De forbedringer, som vil sikre vores lykke, beskrives som en opadgående bevægelse.
    • Lykken afhænger af fællesskabet.
  • Alle religiøse, filosofiske og videnskabelige ideer besvarer tre spørgsmål:
    • En skabelsesberetning: Hvordan opstod livet?
    • Et verdensbillede: Hvad består vores verden af?
    • En lære: Hvad skal vi gøre for at blive lykkelige?

Gennemgangen af menneskehedens ideer vil for hver idé inkludere en kort beskrivelse, en illustration og en besvarelse af ovennævnte tre spørgsmål. Undervejs vil der blive henvist til bogens overordnede konklusion, nemlig den ideologiske teori, som bogen omhandler.

Menneskehedens mange ideer

Ideer kan kategoriseres, og her kategoriseres de i genrer og i en nogenlunde historisk rækkefølge.

De religiøse ideer

De religiøse ideer er menneskehedens første forsøg på at forstå livet og opnå en mulighed for at navigere i kaos, og de kan opdeles i tre grupper:

  1. Animistiske ideer
  2. Polyteistiske ideer
  3. Monoteistiske ideer

Animistiske ideer

Den animistiske idé, også kaldet naturreligioner, har været udbredt over hele jorden og blandt alle naturfolk.

Ifølge denne idé er alt, herunder dyr, planter og ting, gennemstrømmet af en ”ånd” (af latin: anima), og alle aspekter af menneskelivet har til hensigt at skabe balance i forholdet til denne ånd. Når man fx slår et dyr ihjel for at spise det, så skal man takke dyrets sjæl, og i særligt vanskelige situationer søger man alt efter verdensdel hjælp hos en heks, åndemaner, shaman eller medicinmand for at genoprette balancen.

  • Skabelsesberetning: Ofte fortælles om to dyr, fx en ræv og en edderkop, som parer sig og dermed skaber universet.
  • Verdensbillede: Mennesket lever ”i gud”, dvs. i en verden, hvor alt, fx dyr, planter, sten, ting eller steder, er gennemstrømmet af Den Store Ånd.
  • Lære: Lykken opstår, når mennesket viser respekt for verden, fx gennem ofringer, og således lever et liv i balance med naturen.

Realiseringen af den animistiske idé skaber natursamfund, men da der stort set ikke findes ”natur” tilbage i verden, så er det ikke muligt at leve som naturmenneske, og animismen er derfor forældet som idé og livsgrundlag. Rester af animistiske ideer kan dog stadig ses blandt anarkister eller spirituelle personer, som vil ”tilbage til naturen”,eller frygter en klimakatastrofe, og man kan finde personer, der er hekse eller shamaner som erhverv, og som fx udbyder healing gennem indtag af euforiserende stoffer.

Den animistiske idé kan opfattes som primitiv, altså som førende til samfund med lav grad af civilisering og videnskab, men den rummer dog valget mellem en selvisk, hensynsløs adfærd og en uselvisk, ansvarlig adfærd.

Polyteistiske ideer

De polyteistiske ideer ses fx i de græske, ægyptiske, nordiske og hinduistiske mytologier.

Ifølge denne idé er det ikke længere en ”ånd”, som mennesket skal forholde sig til, men et antal guder. Guderne kan ligne dyr eller mennesker, og de har forskellige funktioner, fx en gud for krig, en for havet og en for nydelse.

Den præ-hinduistiske kultur i Indien har en samling af skrifter, Vedaerne, som foruden at berette om livets skabelse og om guderne også giver detaljerede beskrivelser af menneskekroppen. Denne lære fortæller, hvordan vi skal udvikle os.

Læren fortæller om energi-felter i kroppen, Chakras, som styrer vores liv på godt og ondt. Man kan, ved hjælp af bøn, ofringer, meditation, faste eller yoga, komme i kontakt med energierne og ændre dem og dermed sit liv.

De syv chakras har følgende betydning startende nedefra:

1.Vores livsenergi, 2.Vores seksualenergi, 3. Vores selvkontrol, 4. Vores kærlighed, 5. Vores udtryksevne, 6. Vores fornuft og 7. Vores forbindelse til det guddommelige.

Man ser her, at livsenergien og vores seksualitet befinder sig ”nederst”. Denne, vores dyriske del, skal kontrolleres af et bevidst valg, før vi får adgang til de ”øvre”, finere dele af vores liv, nemlig kærligheden, kommunikationen med omverdenen, fornuften og vores indsigt i os selv som guddommelige væsner.

  • Skabelsesberetning: En eller flere guder skabte verden.
  • Verdensbillede: Mennesket lever i en verden, som bliver styret af guder.
  • Lære: Lykken opstår, når mennesket lærer af fortællingerne om guderne.

Realiseringen af de polyteistiske ideer er første skridt til, at mennesket bliver en del af et folk, og til at de grænseløse vidder bliver til nationer. De polyteistiske ideer er ligesom animismen i vid udstrækning blevet fortrængt af andre ideer, men de ses stadig udbredt i Indien og i blandingsreligioner som Voodoo, hvor figurer og ritualer fra katolicismen blandes med afrikanske traditioner.

Monoteistiske ideer

De monoteistiske ideer kender vi som Jødedom, Kristendom og Islam.

Disse ideer har en fælles skabelsesberetning, hvor guden er skaber af livet, men Kristendommen og Islam har et verdensbillede, som adskiller sig fra Jødedommen, nemlig at der findes et evigt liv efter døden. Vi lever således ikke blot med Gud over os og Satan under os, men vil, alt efter fortjeneste, personligt blive dømt til at tilbringe efterlivet i enten Himlen eller Helvedet.

  • Skabelsesberetning: Beretningen fra 1. Mosebog.
  • Verdensbillede: Den gode Gud er oppe i himlen, mennesket er på jorden og den onde Satan nede i Helvede.
  • Lære: Lykken opstår, når vi følger gudens love.

Realiseringen af de monoteistiske ideer er grundlaget for det hierarkiske samfund, hvor en enevældig leder sidder på samfundets top med kun den almægtige Gud over sig. Omvendt åbner disse ideer for det individuelle forhold til gud og dermed til, at medlemmerne af samfundet kan udvikle sig individuelt.

Søren Kierkegaard

Den danske filosof og teolog, Søren Kierkegaard, kunne lige så vel have været gennemgået under de senere afsnit om de filosofiske og de psykologiske ideer. Fra sit kristne udgangspunkt filosoferer han over livet og fremsætter synspunkter, som egentlig beskriver en individuel personlig udvikling.

Ifølge Kirkegaard bliver vi lykkelige, når vi overgår fra en ydre styring til en ”inderlig” styring, altså fra en gentagelse af belæringer til en personlig forståelse af, hvad gode gerninger er. Vejen til denne inderlighed kan illustreres som en udvikling, der går ad en trappe med fire trin:

  1. Tilværelsen som spidsborger, hvor mennesket følger ”ydre” regler og autoriteter, hvorfra vi vover ”springet ud på de 1000 favne”.
  2. Udviklingen sker via ”den æstetiske udfordring”, hvor vi fristes af vores sanser
  3. Udviklingen sker via ”den etiske udfordring”, hvor vores moral bliver prøvet
  4. Livet som sand kristen, hvor vi for alvor er lykkelige, nemlig som selvstændige mennesker, der følger vores egen, ”inderlige” forståelse.
  • Skabelsesberetning: Beretningen fra 1. Mosebog.
  • Verdensbillede: Et kristent verdensbillede med Gud oppe i himlen, mennesket på jorden og Satan nede i Helvede.
  • Lære: Lykken opstår, når vi lærer ”inderlighed”, altså med udgangspunkt i egne erfaringer har lært, hvordan vi værner om andre mennesker.

Ser man på disse tre typer religiøse ideer, så ændrer menneskets idé sig radikalt fra den allestedsnærværende ånd til flere guder til én Gud. Parallelt hermed sker der en udvikling, hvor mennesket identificerer sig med sin klan til at være en del af et folk og til at være et individ med individuelt ansvar for sig selv og sit individuelle efterliv.

De filosofiske ideer

Filosoffer er der mange af, og hvert land og hvert værtshus har sine. Det antikke Grækenland har fostret et anseeligt antal filosoffer, og her skal nævnes tre:

Sokrates

Sokrates, hvis navn på forunderlig vis betyder “Fællesskabsskaber”, altså so- (af social) + -krat (af skaber), har lagt navn til den sokratiske dialog. Hans idé var, at man ved at tale sammen kunne blive klogere på sig selv og hinanden og således ville kunne finde løsninger til fælles gavn.

Som bekendt nægtede hans naboer at blive klogere og dømte ham derfor til døden.

Platon

Platon er opfinderen af begrebet “idé”.

Ifølge ham var der “bag” realiteternes, altså den virkelige, fysiske verden en verden af ideer. Disse ideer skulle jævnfør Platons idé fungere som en art arkitekttegning, som virkeligheden var skabt ud fra.

Aristoteles

Aristoteles havde et begreb, som han kaldte Phronesis.

Ordet phronesis udtales ”fronesis” og betyder fornuft. Ordet er i familie med det græske ord phren, som også betyder fornuft, og som kendes fra frenologien, altså den videnskab, hvor man ved at kigge på et menneskes kranium mener at kunne beskrive personens personlighed.

Den fulde betydning af ordet phronesis får man dog først, når man sætter et a- foran ordet. Herved opstår ordet afronesis, altså ”ufornuft” eller ”dumhed”. Man kan nu skimte datidens grækeres mening om mennesker fra Afrika med afrohår samt om mennesker, der tilbeder Afrodite eller indtager afrodisiaka, nemlig at de var vilde og uciviliserede og befandt sig på et udviklingstrin langt under grækernes ophøjede kultur.

Disse tre filosofiske ideer adskiller sig væsentligt fra deres samtids polyteistiske idé, altså den græske mytologi:

  • Skabelsesberetning: Realiteten er opstået på baggrund af en idé.
  • Verdensbillede: Mennesket er blandt mennesker.
  • Lære: Lykken opstår, når vi lærer at tale sammen.

Med filosofien forstærkes udviklingen mod individualitet, dvs. at mennesket fra at være underlagt en gud og en konge bliver ansvarlig for egen lykke.

De videnskabelige ideer

De videnskabelige ideer benævnes som -logi og -nomi, og den viden, som blev til videnskaberne, er opsamlet gennem årtusinders studier. Fra en spæd start i astronomien, metallurgien og alkymien i noget, som må betegnes som en prævidenskabelig tid, så vandt de videnskabelige ideer langsomt terræn i fra starten af 1800-tallet med biologien, sociologien, psykologien, økonomien, fysikken, kemien, lægevidenskaben og mange andre videnskabsområder.

Fælles for de videnskabelige ideer er, at de med deres fremkomst har flyttet skaberkraften fra gud til mennesket, og at samfundene dermed har ændret sig radikalt fra tilbedelsen af en gud til belønning og beundring af videnskabsmænd/-kvinder, som skaber noget nyt, fx ved tildelingen af Nobelpriser.

Her følger en gennemgang af udvalgte videnskabelige ideer:

Den sociologiske idé

Ideen, om at samfund udvikler sig, at denne udvikling kan beskrives, og at udviklingen således kan styres, opstår først som videnskab i 1850’erne. At man har gjort sig tanker om samfundets opbygninger, er der dog tidligere eksempler på, sådan som det fx ses i det indiske kastesystem og det europæiske stændersamfund.

Det indiske kastesystem

Fra Indien kender vi kastesystemet, som deler samfundets indbyggere op i grupper kaldet ”kaster”. Begrebet kan via engelsk ”to cast” oversættes til ”støbninger” og beskriver således, hvordan guderne har skabt orden i livets kaos ved at ”støbe” en fast opdeling af samfundets medlemmer i fire kaster:

  • Brahminerne, som var præster
  • Adlen, som var krigere og magthavere
  • Borgerne, som bedrev håndværk og handel
  • Arbejdere, som tjente andre

Stændersamfundet

Parallelt med det indiske kastesamfund kender vi fra Europa stændersamfundet. Denne forståelse beskriver en gudgiven samfundsorden med fire “stænder” eller samfundsklasser.

  • Kongemagten
  • Kirken
  • Adlen
  • Bønderne

Disse sociologiske ideer har tydelige paralleller:

  • Skabelsesberetning: Livet er skabt af en eller flere guder.
  • Verdensbillede: Mennesket lever i en verden, hvor de skal følge gudens/gudernes vilje.
  • Lære: Lykken opstår, når vi værner om guds skaberværk.

Karl Marx

I 1848 udgav Karl Marx, sit hovedværk, Det Kommunistiske Manifest, og dermed gjorde han både sig selv til et af verdenshistoriens mest betydningsfulde mennesker og fik titlen som ”fader” til sociologien, altså videnskaben om samfund. Han formulerede en idé om, at samfund udvikler sig, når de kommer i krise, og han lavede en trappe-model med fire trin, som viser, hvordan udviklingen sker:

  • Ursamfundet, hvor vi lever som jæger-samlere. Krise: Mangel på mad.
  • Feudalsamfundet, et landbrugssamfund, hvor kongen ejer jorden, alle ressourcer og indbyggerne, og med sværdet og Guds ord skaber fred. Krise: Kongemagtens og adlens overforbrug.
  • Industrisamfundet, hvor overbefolkning på landet tvinger landbefolkningen til byerne, hvor en ny klasse af industriarbejdere skaber værdi til en ny klasse af kapitalister. Krise: Kapitalisternes overforbrug.
  • Det kommunistiske samfund, hvor staten nationaliserer produktionsmidlerne og fordeler goderne ligeligt.
  • Skabelsesberetning: Vi kommer fra en dyreverden.
  • Verdensbillede: Vi er mennesker i krise, og vores samfund udvikler sig.
  • Lære: Lykken opstår, når vi lærer at skabe fællesskaber.

Disse tre sociologiske ideer adskiller sig væsentligt fra hinanden, hvilket især må tilskrives forandringer i skabelsesberetningen. De to første samfundsmodeller er virkeliggørelsen af religiøse ideer og søger at bevare det bestående, hvorimod Karl Marx’ model for samfundsudvikling fortæller om en række menneskeskabte samfundskriser, som skal løses gennem udvikling og reformering af samfundet.

Den biologiske idé

Forståelsen, af at egenskaber nedarves og kan udvælges, må antages, at være tusindvis af år gammel, og domesticeringen af de vilde dyr og forædlingen af kornsorterne kan ses som eksempler på dette.

Darwin

Den første videnskabelig teori fremsættes dog først i 1859, hvor naturforskeren og geologen Charles Darwin udgav bogen Arternes Oprindelse. Heri fremsatte han sin Evolutionsteori om, at alle jordens dyre- og plantearter havde udviklet sig fra en fælles forfader.

  • Skabelsesberetning: Alt har udviklet sig fra en fælles forfader.
  • Verdensbillede: Mennesket står midt i en udvikling.
  • Lære: Lykken, dvs. overlevelsen, opstår, når vi tilpasser os.

Darwins idé var i modstrid med den dengang herskende skabelsesberetning, nemlig den jødiske fra 1. Mosebog, hvor Jahve havde skabt alle arterne i en perfekt orden. Hans idé bidrog til en udvikling af samfundet, hvor religiøsitet nu fremstod som naiv, folkelig overtro og uegnet som grundlag for samarbejdet mellem individer.

Den psykologiske idé

Psykologien, altså videnskaben om mennesket evne til at indgå i fællesskaber, startede som en del af lægevidenskaben, før den blev en selvstændig videnskab, og den fik senere væsentlige bidrag fra biologien

Freud

Sigmund Freud formulerede omkring år 1900 en psykologisk teori om menneskets sind. Teorien illustrerede han med en model, som er velkendt under navnet “Freuds æggemodel”.

Ifølge Freud består vores sind af tre elementer, nemlig et ”Jeg”, som tager beslutninger i vores liv, et ”Id”, som rummer vores instinkter og behov, og et ”Overjeg”, som er vores fornuft, dvs. vores forståelse for omgivelsernes behov, regler og normer.

  • Skabelsesberetning: Videnskabelig, dvs. en darwinistisk/biologisk.
  • Verdensbillede: Vi er mennesker, dvs. biologiske væsner med følelser og instinkter.Lære:
  • Lykken opstår, når vi i vores adfærd tager højde for vores omgivelser.

Abraham Maslow

Maslow formulerede i 1943 en psykologisk teori om, hvordan vi bedømmer vores liv. Hvor lykkelige vi er, afhænger af, hvorvidt vores behov er blevet opfyldt, og hans teori er illustreret med en model, som har fået navnet Maslow’s Behovspyramide.

Behovspyramiden viser menneskets behov i en rækkefølge, startende nedefra, hvor vores grundlæggende behov, såfremt de er blevet dækket, vil give mulighed for opfyldelsen af ”højere” behov. Des højere vi kommer i pyramiden, des lykkeligere vil vi være.

Med start nedefra har vi fem behov:

  • Skabelsesberetning: En videnskabelig skabelsesberetning.
  • Verdensbillede: Vi er individer med behov.Lære:
  • Lykken opstår, når vores behov bliver opfyldt.

De to psykologiske ideer, som er blevet gennemgået her, har en central ting til fælles, nemlig individets udvikling. Psykologien afspejler således, hvordan den for datiden nye idé, liberalismen, ændrer samfundet.

Den astronomiske idé

Astronomien er sammen med sin broder, astrologien, menneskehedens første videnskaber. Disse ideer har dannet grundlag for begreber omkring tid, ugedagene, kalendere, planlægning, navigation, forudsigelser, psykologisk begrebsdannelse og ikke mindst for religionerne.

Blandt meget andet byggede den katolske kirke på to astronomiske dogmer, nemlig skabelsesberetningen fra 1. Mosebog, jævnfør hvilken Gud havde skabt Universet for ca. 6.000 år siden, og verdensbilledet med placeringen af byen Rom som universets centrum.

Den katolske kirkes verdensbillede stammede fra Aristoteles og Ptolemæus og blev først modsagt i slutningen af 1500-tallet af Giordano Bruno og Nikolaus Kopernikus. Imidlertid var det først i starten af 1600-tallet, at Johannes Kepler kunne bevise solens status som en stjerne blandt utallige stjerner, men den brede folkelige forståelse af, at Jorden er rund, indtraf formentlig først, da Apollo-missionerne hjembragte fotos af Jorden taget fra det ydre rum.

Skabelsesberetningen fra 1. Mosebog stod stor set uimodsagt helt frem til Darwin, og først i 1927 formulerede den belgiske præst, astronom og professor i fysik, George Lemaître en videnskabelig skabelsesberetning, nemlig teorien om Big Bang. Big Bang-teorien går ud på, at universet blev skabt ud fra ét punkt, The Singularity, for 13,5 milliarder år siden, og at det siden udvidede sig til den verden, som vi lever i netop nu.

  • Skabelsesberetning: Alt opstod ud af ét punkt.
  • Verdensbillede: Der er ingen gud, og vi er ét med hinanden.
  • Lære: Vi bliver lykkelige ved at indse, at vi er et med hinanden, for så vil vi hjælpe andre for at hjælpe os selv.

Forskellen på Mosebogens skabelsesberetning og Big Bang-teorien er muligvis kun fraværet af en gud og nogle milliarder år, men forskellen i de verdensbilleder, som opstår efterfølgende, er kolossale. En meget stor del af verdens befolkning lever stadig i en verden, hvor de slås om deres guder, og en anden og meget mindre del forsøger at hjælpe deres medmennesker.

Den ledelsesteoriske idé

To amerikanske professorer i ledelse er et studie værd:

Larry Greiner

Larry Greiner beskæftiger sig organisationsudvikling, og i sin model fra 1972, The Five Phases of Growth, viser han, hvilke faser en organisation skal gennemgå for at vokse. Som hos Marx mener Greiner, at organisationer vokser gennem kriser, og det er underforstået, at en organisation, som ikke vokser, går til grunde

  • I Fase 1 beskriver Greiner, at livets skaberkraft, Creativity, passivt findes overalt. Hvilken som helst krise kan løses ved, at nogen tager et initiativ, Leadership.
  • I Fase 2 har lederen givet kreativiteten retning, Direction, men organisationen kan først vokse, når lederen har spredt ideen til andre medlemmer i organisationen, som så kan arbejde uafhængigt, Autonomy.
  • I Fase 3 uddelegerer lederen opgaverne til organisationens medlemmer, Delegation, og det kritiske punkt er, om lederen sørger for, at medlemmerne gør det rigtigt, Control.
  • I Fase 4 er der brug for koordination af medlemmernes arbejde, Coordination, og krisen består i, om ledelsen forstår at sætte grænser, Red Tape.
  • Fase 5 er egentlig en gentagelse af fase 3, hvor organisationens arbejde afstemmes med andre organisationer, Collaboration.

Essensen af Greiners teori er, at organisationens vækst er afhængig af medlemmernes kompetencer. Medlemmerne skal kunne udføre opgaven, forstå deres plads i organisationen og arbejde selvstændigt med en kritisk, ansvarlig vinkel på eget arbejde.

Richard Whittington

Richard Whittington beskæftiger sig med ledelsesformer, dvs. med hvilken type ledelse, som medarbejdere på forskelligt udviklingsniveau har brug for.

RW opererer med to par af modsætninger

  1. Processer, som enten kan være nye (opdukkende) eller gentagelser (bevidst planlagte)
  2. Resultater, hvor man enten kan have ét mål (overskudsmaksimering) eller flere forskellige mål.

I dette krydsfelt beskriver RW fire ledelsesformer (Strategiske perspektiver), nemlig Evolutionær, Klassisk, Proces og Systemisk.

  • I den organisation, hvor medarbejderne skal have dækket basale behov, men ingen kompetencer har, er der brug for en evolutionær ledelse til at få en idé her og nu.
  • I den organisation, hvor medarbejderne skal have dækket basale behov, men kan noget, er der brug for en klassiske ledelse til at planlægge arbejdet.
  • I den organisation, hvor medarbejderne har flere behov, kan noget og ved, hvordan arbejdet er planlagt, er der brug for procesledelse til at inddrage nye ideer, som kan forbedre arbejdsprocessen.
  • I den organisation, hvor medarbejderne har flere behov, kan noget, kender planen og forstår processerne, er der brug for systemisk ledelse, der sørger for, at medlemmerne kan arbejde selvstændigt og koordineret med resten af virksomheden og omgivelserne.

Whittington mener således, at en virksomhed starter med én person, lederen, som får en idé. Undervejs i virksomhedens vækst må lederen uddelegere stadigt større dele af ansvaret til medarbejderne, som til sidst vil arbejde selvstændigt ud fra en idé om virksomhedens formål og behov, altså det som også kaldes “tillidsbaseret ledelse”.

Det skal præciseres, at lederens mulighed for at lede afgøres af medarbejdernes kompetenceniveau og villighed til at påtage sig ansvar, hvilket så netop fastsætter lederens primære opgave, nemlig at sørge for at medarbejderne har de rette kompetencer og især den rette forståelse af virksomhedens formål.

  • Skabelsesberetning: Big Bang-teorien.
  • Verdensbillede: Vi er individer i en organisation.
  • Lære: Lykken er afhængig af, om vi kan og vil arbejde sammen.

I disse teorier kan begreberne ”organisation og medarbejder” udskiftes med begreberne ”samfund og borger”, og vi kan således via Greiner og Whittington betragte samfundsudvikling som et resultat af borgernes kompetenceniveau. Samfundsudvikling sker altså, når 1) uformående borgere 2) tilegner sig færdigheder, 3) arbejder individuelt og 4) forpligter sig overfor deres medborgerne.

Konklusion

Gennemgangen af menneskehedens ideer leder frem til følgende konklusioner:

Delkonklusion 1: Alle ideer har fælles træk

Alle ideer har følgende træk til fælles:

  • Målet er at sikre individets og fællesskabets overlevelse og lykke.
  • Ideerne er skabt af mennesker og forklarer, hvordan livet fungerer, så vi har en mulighed for at navigere.
  • Der beskrives nogle uomgængelige og ødelæggende vilkår, som vi skal lære at håndtere, nemlig vores instinkter, seksualdriften, vores følelser og vores selviskhed.
  • De forbedringer, som vil sikre vores lykke, beskrives som en opadgående bevægelse.
  • Lykken afhænger af fællesskabet.

Delkonklusion 2: Alle ideer har tre elementer

Alle religiøse, filosofiske og videnskabelige ideer besvarer tre spørgsmål:

  1. En skabelsesberetning: Hvordan opstod livet?
  2. Et verdensbillede: Hvad består vores verden af?
  3. En lære: Hvad skal vi gøre for at blive lykkelige?

Vores skabelsesberetning er afgørende, for ud af den opstår vores verdensbillede. Ud af vores verdensbillede opstår til gengæld vores lære.

Vores lære er af stor betydning, for det er med den i hånden, at vi forsøger at løse de problemer, som vi møder, dvs. vores politik, og det er netop i valget af virkelige, politiske løsninger, at vi oplever, at vi har forskellige ideer.

Delkonklusion 3: De fire ideer:

Der er grundlæggende fire forskellige ideer:

  • Animisme, af græsk anima = ånd, åndedræt, sjæl
  • Teistisme, af latin teo = gud
  • Individividualisme
  • Humanisme, af græsk human = menneske

Hver især har de fire grundideer ideens tre elementer:

Skabelsesberetning

  1. Animistisk: Med små variationer fortælles om to dyr, fx en ræv og en edderkop, som parrede sig og således skabte verden.  
  2. Teistisk: De mellemøstlige religioner og de nordiske, græske og vediske myter fortæller om en eller flere guder, som skabte verden.
  3. Individuel: Big-Bang-teorien fortæller, at universet opstod ud af ingenting.
  4. Humanistisk: Fokuserer på det ”Intet”, som var før Big Bang, som delte sig og blev til alt, og som man kan opleve under meditation.

Verdensbillede

  1. Animistisk: Alt er gennemstrømmet af en ”ånd”, som findes i planter, dyr, ting og mennesker.
  2. Teistisk: Der findes guder, som kan vise sig for mennesket og stille mennesket opgaver.
  3. Individuel: Universet, og dermed ”jeg”, er opstået ved en tilfældighed.
  4. Humanistisk: Alt er skabt ud af det samme ”Intet”, så derfor er vi ét med alt og hinanden.

Lære

  1. Animistisk. Læren er, at lykken opstår, når vi skaber harmoni med vores omgivelser, fx ved at takke det dyrs ånd, som vi netop har dræbt, eller det træ, som vi netop har fældet.
  2. Teistisk: Læren er, at guden udpeger en konge eller profet iblandt os til at være vores leder, og lykken opstår, når vi følger gudens befalinger, sådan som vores leder formidler dem.
  3. Individuel: Læren er, at lykken opstår, når du finder din individuelle identitet og opfylder dine unikke, personlige behov.
  4. Humanistisk. Læren er, at alt omkring dig er dig, og at du bliver lykkelig ved at gøre dine omgivelser lykkelige.

Konklusion: Ideologi og en ideologisk teori

Ser man på lighederne i menneskehedens mange ideer, så kommer man frem til de ovenstående delkonklusioner. På den baggrund kan man påstå, at vores forskellige ideer blot er variationer over en fælles grundidé, og at vi vil det samme, nemlig sikre overlevelse og lykke herunder at navigere sikkert udenom ødelæggende fænomener som selviskhed og ukontrolleret kønsdrift.

Ser man på forskellene i vores ideer, så får man øje på en udvikling i ideerne, som viser en sammenhæng mellem ideerne og den sociologiske udvikling. Bogens præmis er Platons forståelse af sammenhængen mellem idé og realitet, og på den baggrund kan det konkluderes, at der er grundlag for at formulere en ny videnskab, nemlig Ideologien.

Ideologien er en overbygning på sociologien, altså på videnskaben om samfundsudvikling, og ideologien skal således forstås som videnskaben om ideernes udvikling og sammenhæng. Ideologien kan anskueliggøres i en model:

Perspektiver

Man kan spekulere over, hvorfor menneskeheden ikke allerede er trådt op på det humanistiske trin og har skabt et Paradis på jorden? Disse spekulationer vil bringe en til en forståelse af diverse stræbsomme såvel som bagstræberiske bidrag til vores fælles vel.

  1. Undervejs som videnskaberne i middelalderen udfordrede de etablerede hierarkier, blev videnskabsfolk, herunder almindelige mennesker, som forsøgte sig med lægekunsten, udråbt som hekse og brændt som hekse og kættere.
  2. Undervejs som nye befolkningsgrupper krævede individuelle rettigheder, fx arbejdere, som krævede retten til at forsamles og til at organisere sig, blev ledere for den slags organisationer tæsket og fængslet, fx danske Luois Pio og amerikanske Jimmy Hoffa. Ikke mindst under Franco i Italien og McCarthy i USA var den slags udbredt.
  3. Undervejs som nye politiske ideer vandt flertal, blev sådanne lande udsat for militærkup og militærjuntaer indsat, fx som foranstaltet af USA i Chile, Iran, Pakistan, Afghanistan og og og…
  4. Undervejs som en stadig bredere folkelig samtale blev mulig via sociale medier, har ”nogen” formået at censurere disse medier, fx forbuddet mod at omtale den globale Corona-strategi negativt eller blokeringen af den tidligere amerikanske præsident Donald Trump fra Twitter.

Man kan også betragte det fra et undervisningsperspektiv, nemlig at den nødvendige viden til at kunne skabe Paradiset endnu ikke er skabt, og eller endnu ikke er formidlet til menneskeheden. Ifølge dette perspektiv må vi spekulere over, om humanismen, om end formuleret som en Menneskerettighed af FN, mangler en klar definition som idé?

For at give denne bog den vidtrækkende konsekvens, som er dens hensigt, og som er konsekvensen af formuleringen af ideologien, så følger her en formulering af den idé, som menneskehedens fremtidige Paradis skal (?) bygges over:

Viismen

  • Skabelsesberetning: Intet var, men Intetet delte sig i lys og mørke, udad og indad, i bevægelse og hvile, og derudaf opstod alt.
  • Verdensbillede: Alt er ét med alt, vi er ét med alt omkring os, og alt, hvad vi ser og oplever, er en del af os selv.
  • Lære: Vi bliver lykkelige af at hjælpe hinanden, for det er os selv, som vi hjælper. I alle møder skal vi handle med kærlighed, tolerance og ærlighed.